Nordisk Fotokonkurrence 2023
Sverige løb igen med førstepladsen i Den Nordiske Fotokonkurrence for Søfarende
2023-versionen af Den Nordiske Fotokonkurrence for Søfarende blev afholdt i Stockholm, Sverige i maritime omgivelser, på museumsfartøjet Sankt Erik (bygget i 1915).
Årets vinderbillede taget af den svenske skibskok, Jörgen Språng, og er et klassisk sort/hvidt foto, taget mens skibet er i dok.
Året igennem modtager de nationale arrangører af fotokonkurrence for søfarende (i Danmark SEA HEALTH & WELFARE) billeder fra søfarende om bord på danske, norske, svenske og islandske skibe. Når de nationale konkurrencer har været afholdt, går de 15 bedste billeder fra hvert land videre til den nordiske fotokonkurrence for søfarende.
I 2023 indsendte 130 fotograferende søfarende i alt 808 billeder.
Den nordiske konkurrence bliver på skift afholdt i de nordiske lande. Arrangørlandet sørger for kompetente dommere, og i år var de Anneli Karlsson, fotograf, Samlingsenheten Sjöhistoriska museet og Mikael Dunker, kommunikationsmedarbejder på vragmuseet Vrak.
Der er sponsorerede præmier til 1. til 5. pladsen, og vi takker årets sponsorer som er Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart, Danmark, Sjøfartsdirektoratet, Norge, Sjöfartstidningen, Sverige, Vinnslutöðin hf. (VSV), Westmann Islands. Iceland og Finnlines, Finland.
Klik på billederne for at se dem i en større version.