Nordisk Fotokonkurrence 2021

Årets vinderbillede i Den Nordiske Fotokonkurrence for søfarende 2021 er taget af Richard Jensen fra Sverige, som havde taget et stemningsfuldt billede, hvor vi ser en fiskekutter og en del af den nye maritime verden, vindmøllerne. Der var desværre ingen vindere fra danske skibe.

760 billeder fra 136 fotografer fra søfarende ombord på danske, norske, svenske og islandske skibe blev indsendt til de nationale fotokonkurrencer for søfarende i 2021. Hvert år går de fem vindere fra de nationale konkurrencer plus ti billeder mere videre til den nordiske fotokonkurrence for søfarende

Den nordiske konkurrence bliver på skift afholdt i de nordiske lande, og 2021-konkurrencen blev afholdt i Finland, hvor dommerne var Hanna Weselius, fotograf, forfatter og universitetslektor i fotografi på Aalto University og Tiina Mertanen, direktør for samlingerne på The National Museum of Finland/Finnish Heritage Agency herunder The Maritime Museum of Finland.

Der er præmier til 1. til 5. pladsen, og vi sender en stor tak til dette års sponsorer som var Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart, Danmark, Sjøfartsdirektoratet, Norge, Sjöfartstidningen, Sverige, Loðnuvinnslan hf., Faskrudsfirdi, Island og Finnlines, Finland.

Klik på billederne for at se dem i en større version.

Vinder
Richard Jensen, sikkerhedsofficer, NATIONAL GEOGRAPHIC EXPLORER, Sverige

”Fiskere vender tilbage til havnen”

Et roligt og smukt billede hvor de majestætiske vindmøller sætter menneskelige præstationer i perspektiv. I billedet ser vi en traditionel fiskerbåd i det nye industrielle maritime landskab.

Gavekort på  5.000 DKK sponsoreret af Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart

2. pladsen
Jörgen Språng, kok, mt BIT OKLAND, Sverige

"En armslængde"

En klassisk sort/hvid komposition af ”arbejde til søs”. Man kan nærmest lugte motorolien og sveden og høre maskinmesterens banden.

Fotoudstyr for 5.000 NOK. sponsoreret af Sjøfartsdirektoratet i Norge

3. pladsen
Johan Nilheimer, skipper mr ROSLAGEN, Sverige

"Fuldtræffer"

Et afgørende øjeblik smukt fanget. En klassisk øhavsfærge viser den levende arv i den maritime trafik.

Fotoudstyr for 5.000 Sek. sponsoreret af Sjöfartstidningen, Sverige

4. pladsen
Lukka Jonasson, skibsassistent mv NORSEA FIGHTER, Sverige

"Isen brydes"

Et fascinerende blik fra skibets forststævn som viser himlens dybde og det frosne havs overflade.

Fotoudstyr for 450  sponsoreret af  Loðnuvinnslan hf., Faskrudsfirdi, Island 

5. pladsen
Denny Flögstad, bådsmand NJORD VIKING, Norge

"Matros vs rigg"

Et harmonisk billede af et øjebliks hvile hvor konstrasten mellem menneske og teknologi er skildret på en velafbalanceret måde. Man kan spørge sig selv, om han surfer på internettet eller skriver poesi.

Fotoudstyr for 300 € sponsoreret af Finnlines

Særlig omtale

Aleksandrs Surigins, overstyrmand, FINNFELLOW, Finland

"Långnäs"

Ved første øjekast spekulerer man på om billedet er taget i det ydre rum eller i havets dyb. Så bemærker man fortøjningslinen og forstår skibets tilstedeværelse. Et af de få natbilleder i konkurrencen.

Særlig omtale
Henrik Wiklund, skibsassistent ib YMER, Sverige

"Hvornår er vi der"

Et hjertevarmende billede af en hunds liv til søs. Menneskets bedste ven har en lang historie om bord.

Særlig omtale
Jörgen Språng, kok mt BIT OKLAND, Sweden

"Den onde menu"

Et sjovt og klogt ”skud” af en måge bag kabysvinduet. Så tæt på og alligevel så langt væk.

Særlig omtale
Sanna Elo, skibsassistent ib OTSO, Finland

"Vinterfølelse"

Billedet viser den store ”gråhed” i en arktisk vinter. Vandet og isen er nærmest håndgribeligt.

Særlig omtale
Thomas Olsen, OLYMPIC THAURUS, Norge

"Mor har lavet en rede på bagbord anker"

Et rørende billede af en fuglerede bygget af pinde og plastikaffald på et upraktisk sted.

Særlig omtale
Suvi Keto, skibsassistent rv ARANDA, Finland

"Glædelig maling"

Et billede, der på afslappende vis, dokumenterer det daglige arbejde om bord.