Dommerjuryen:
Fotograf Laura Christensen og Museumsinspektør Benjamin Asmussen, Museet for Søfart:
Handelsflådens Velfærdsråds årligt tilbagevendende fotokonkurrence havde i 2013 deltagelse af 47 fotografer, der i alt indsendte 300 billeder. Museet for Søfart i Helsingør lagde lokaler til bedømmelsen af billederne. Dommerjuryen vurderede de indkomne billeder på følgende måde:
"Årets høst af billeder kom som altid vidt omkring. I bedømmelse lagde vi vægt på at præmiere forskellige typer motiver, herunder menneske, skib og natur. Smukke solnedgange, som ellers altid er et hyppigt motiv, var der ganske få af i år. Netop solnedgange er svære at gøre interessant og den skønhed, som opleves i øjeblikket, er vanskelig at få formidlet til beskueren."