Fotokonkurrence for søfarende 2018
28 fotografer deltog med 184 billeder i årets danske fotokonkurrence.
Onsdag d. 16. januar blev årets danske fotokonkurrence afgjort. Konkurrencen blev afholdt i SEA HEALTH & WELFAREs hus i Rødovre, og inden dommerne ankom var årets billeder blevet lagt frem på et langt bord, så de præsenterede sig bedst muligt. Da dommerne ankom, gik de straks en runde, og hurtigt fandt de frem til en gruppe billeder, der gik videre og kæmpede om årets topplaceringer. Årets dommertrio var i år fotolærer Jens Kostrup, fotograf og grafiker Olle Thorup og maskinmeseter Anton Anton Bastholm Truelsen, og de sagde om billederne:
"Vi har modtaget 184 billeder fra 28 fotografer. Der var mange dejlige billeder, som vi har vurderet efter bedste evne. Vi har taget hensyn til den grafiske udformning, men samtidig har vi ønsket at finde billeder, der også fortæller en historie."
Der er præmier til 1. til 5. pladsen. 1. præmien er et gavekort på 5.000 kr. sponsoreret af Den Danske Maritime Fond, 2. præmien er et gavekort 1.000 kr., og til 3.-5. pladsen er der et gavekort på 500 kr.