FOTOKONKURRENCE FOR SØFARENDE
HVERT ÅR KAN DU OG DINE KOLLEGAER DELTAGE I FOTOKONKURRENCE FOR SØFARENDE. DU KAN DELTAGE I FIRE KATEGORIER OG VINDE PRÆMIER PÅ OP TIL 5.000 KR.
HVEM KAN DELTAGE OG HVORDAN
- Alle søfarende om bord på danskflagede skibe.
- Max 15 billeder pr. person pr. år.
- Billederne må ikke være mere end to år gamle.
- Billederne skal indsendes i så høj opløsning som muligt – gerne minimum 1 MB.
- Billederne må gerne være offentliggjort på fotografens egne sociale medier, men må ikke tidligere have været offentliggjort i kommerciel sammenhæng.
Brug uploadknappen og udfyld de ønskede oplysninger. Du modtager en mail, når billederne er modtaget.
Upload billeder
uploaderOnAdded(files, pix)"
@uploaded="(info) => uploaderOnUploaded(info, pix)"
@failed="(info) => uploaderOnFailed(info, pix)"
@finish="uploaderOnFinish(pix)"
>
{{photo.title || getFileNameWithoutExtension(photo.uploadedUrl)}}
Bemærk:
Når du indsender billeder til konkurrencen, bekræfter du samtidig, at genkendelige personer er indforståede med, at de billeder, de figurerer på, er en del af fotokonkurrencen og vil blive offentliggjort. Du giver samtidig tilladelse til, at SHW og sponsorer må offentliggøre dine billeder uden vederlag, i original- eller beskåret version, i SHWs og vores sponsorers egne medier, trykte såvel som elektroniske.
Rederiets sikkerhedsregler skal altid overholdes, også når du tager billeder.
HVORDAN VÆLGER VI VINDERNE
Vi kårer vindere i fire kategorier samt udpeger ét billede, der skiller sig ud fra de øvrige billeder:
- Naturen (Uvejr, sol og skyer, havet, dyr og fugle)
- Det maritime miljø (Skibet, havnen, vindmøller osv.)
- Livet om bord (Både fritid og arbejdstid).
- Det billede, der efter dommernes mening skiller sig ud fra alle andre, men ikke er et af vinderbillederne.
Der vælges en vinder i hver kategori, og Årets billede – simpelthen årets bedste billede – bliver valgt blandt dem.
Du må gerne skrive, hvilken kategori dit billede tilhører, når du sender det til os, men dommerne tager den endelige afgørelse om, hvilken kategori billedet hører til.
Præmierne er:
4.000 kr. til vinderen af årets foto.
1.000 kr. til vinderen af Naturkategorien.
1.000 kr. til vinderen af Det maritime miljø-kategorien.
1.000 kr. til vinderen af Livet om bord-kategorien.
500 kr. til et billede, som ifølge dommerne skiller sig særligt ud.
Fotokonkurrence for Søfarende afsluttes hvert år d. 31. december.
Vær opmærksom på, at vi deler alle årets billeder med vores sponsorer, som bruger dem på deres hjemmeside og i andre sociale medier.
Vinderbillederne samt de billeder, der var med i opløbet, deltager automatisk i den nordiske fotokonkurrence for søfarende, som afholdes i samarbejde med Island, Finland, Norge og Sverige.
Vinderne bliver kontaktet direkte efter afholdelsen af den nordiske fotokonkurrence, som finder sted i begyndelsen af februar.
Du kan se alle årets billeder samt vinderbillederne fra begge fotokonkurrencer på vores hjemmeside i februar det følgende år.
HVIS DU IKKE HAR MULIGHED FOR AT BRUGE UPLOAD-KNAPPEN
Send dine billeder til foto@shw.dk med følgende information:
- Fotoets titel.
- Hvor billedet er taget.
- Dit navn.
- Dit job om bord eller din titel.
- Navnet på dit skib.
- Billeder skal vedhæftes mailen, ikke lægges ind i tekstfeltet.
Tips til dine billeder
Vær opmærksom på motivets fokus, farver, dybde, forgrund og baggrund.
Vi elsker, at der er mennesker på dine billeder, men husk at sørge for, at de accepterer, at billedet kan blive bragt på shw.dk og i vores sociale medier.
Hvad du gerne må redigere:
- Ret din horisont op, hvis den er skæv
- Det er o.k. at skrue en smule på farverne
- Du må gerne beskære dit billede.
Hvad du ikke må redigere:
- Panoramafotos sorteres fra, brug et ”almindeligt” format
- Indsendte fotos skal være uden tekst eller bomærker printet på billedet
- Du må ikke indsætte nye elementer i dit billede.
Bemærk, at rederiets sikkerhedsregler altid skal overholdes, også når du fotograferer.
Det med småt
Fotografer må kun deltage med billeder, som de selv har ophavsret (copyright) til. Copyrightejeren er den person, der har trykket på knappen.
Når du indsender billeder til konkurrencen, bekræfter du, at genkendelige personer er indforståede med, at de billeder, de figurerer på, er en del af en fotokonkurrence og vil blive offentliggjort. Du giver samtidig tilladelse til, at SHW og sponsorer må offentliggøre dine billeder uden vederlag, i original- eller beskåret version, i SHWs og vores sponsorers egne medier, trykte såvel som elektroniske.
Ved deltagelse i fotokonkurrencen kan du være sikker på at SHW behandler dine data i overensstemmelse med GDPR*
- Fotokonkurrencen for søfarende viser billeder af aspekter af livet, arbejdet og fritiden til søs – indsendt af søfarende, der er en aktiv del af Det blå Danmark.
- Billederne udvælges på baggrund af deres: komposition, motiv og historiefortælling og teknik.
- Billederne udvælges på baggrund af ovenstående – der tages ikke hensyn til eventuelle medvirkendes optræden i f.eks. omgang med sikkerhedsmæssige foranstaltninger.
Har du spørgsmål til os, så skriv til os på foto@shw.dk.
*The General Data Protection Regulation gælder i hele EU, og forordningens formål er at sikre en ensartet beskyttelse af personoplysninger.